Sky: United fører kampen om Schmeichel

Kasper Schmeichel kan meget vel ende hos Manchester United, hvis David de Gea skifter til Real Madrid. Det skriver Sky Sports.

Manchester United kan til sommer lægge græs til anden generation i Schmeichel-dynastiet. 

I hvert fald hvis man skal tro Sky Sports, der erfarer, at United har overhalet Manchester City som den mest sandsynlige destination for den 30-årige målmand – hvis David de Gea vel og mærke skifter til Real Madrid. 

Schmeichel, der vandt det engelske mesterskab med Leicester i sidste sæson, skiftede for nylig agent, så han nu er repræsenteret af italienske Luca Bascherini. En mand, der ifølge Sky har gode forbindelser i United. 

Den danske landsholdsspiller skrev sidste år under på en ny femårig aftale med Leicester, som han var med til at føre til kvartfinalen i Champions League. 

David de Gea var i 2015 snublende tæt på Real Madrid. Men de nødvendige transferpapirer mellem United og det spanske storhold blev ikke underskrevet i tide, hvorfor handlen røg i vasken. 

Ifølge Sky Sports spanske journalist Guillem Ballague, der dækker La Liga, har de Gea dog ikke bedt United om at blive sat til salg til sommer. 

Kasper Schmeichel fik sin fodboldopdragelse på Manchester Citys fodboldakademi og har siden da haft en noget broget karriere. Efter en håndfuld kampe for Manchester-klubbens førstehold gik turen videre til Darlington, Bury, Falkirk, Cardiff City, Coventry og Leeds, før Leicester skrev kontrakt med ham. 

Siden da har han fået et ry som en af de mest alsidige målmænd i de engelske rækker og kom bl.a. på årtiets hold i The Championship for et par sæsoner siden. 

Få pladser tilbage: Refundérbar rejse til Europa League-finalen! Læs mere her

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

Mourinho: Spillerne er trætte

Næste artikel

Medie: Zlatan-operation veloverstået

ANNONCE