De 12 millioner pund, som Manchester United i sommer betalte Fulham for at overtage Chris Smalling ser ud til at være givet godt ud.
I Rio Ferdinands skadesfravær er Smalling gledet problemfrit ind ved siden af Nemanja Vidic i midterforsvaret, og kravene til det 21-årige stortalent bliver stadig større.
“Trænerstaben ser gerne jeg træder mere i karakter. De mener, jeg er for stille på banen, men jeg er ved at lære gamet. Jo flere kampe jeg får, desto større bliver mit mod til at markere mig,” siger Smalling.
Chris Smalling kan godt regne med fast arbejde resten af sæsonen, da Rio Ferdinand ikke ventes kampklar i forårets afgørende kampe.