Smalling: Motiveret af sidste sæsons nedtur

Chris Smalling fortæller, at måden hvorpå Manchester United tabte mesterskabet i sidste sæson, har været et kæmpe trækplaster i indeværende.

På lørdag besøger Manchester United The Stadium of Light for første gang siden den dramatiske afslutning på sidste sæson. Det var her, at De Røde Djævle troede, at de havde gjort nok til at forsvare titlen, men i sidste øjeblik fik meldt over højtaleren, at Sergio Aguero havde sikret Manchester City mesterskabet.

Den indædte smerte det forvoldte har motiveret Sir Alex Fergusons tropper til ikke at lade noget lignende ske igen, forsikrer Chris Smalling.

– Hele sæsonen har vi været motiveret af den fadæse, vi oplevede i Sunderland. Selv når vi har været bagud, som vi har været en del, har vi fundet det frem, der skulle til for at ændre på resultatet, siger Chris Smalling til the Daily Mirror.

– Jeg er sikker på, at alle i truppen har tænkt tilbage på det hjerteskærende øjeblik i sidste sæson, og brugt den følelse til egen styrke. Jeg var skadet op til den kamp i Sunderland, så for mig var det en dobbelt-nedtur. At komme så tæt på for at se det hele smuldre til sidst – det skal aldrig ske igen.

Chris Smalling, der har imponeret for det engelske landshold i deres sidste to kampe, spiller formentligt enten lørdag mod Sunderland eller mandag mod Chelsea i FA Cuppen.

Forrige artikel

Ajax-profil til Old Trafford?

Næste artikel

Macheda er færdig i United

ANNONCE