Da Chris Smallings transferskifte fra Fulham til Manchester United slog igennem i sommers, var der ikke mange af holdets fans, der kendte til Smallings kvaliteter.
Cirka syv måneder efter overgangen har Smalling spillet 16 kampe for Untieds førstehold. Det er især er nævneværdigt, at Smalling har optrådt i “De røde djævles” startopstillingen fire gange i gruppespillet i Champions League, hvor englænderen har høstet stor ros.
Englænderen er glad for at have fået chancen allerede på førsteholdet og roser Uniteds forsvarskaptajn, Nemanja Vidic, ved at anderkende ham som holdets mest indflydelsesrige spiller.
“Vidic har haft den største indflydelse på os. Det er på grund af ham, vi har været så solide i den bagerste kæde, og derfor har det været en stor opløftning for mig at få chancen for at spille med ham,” sagde Chris Smalling ifølge Sky Sports.
“Han er en af verdens bedste centrale forsvarsspillere, så det at få chancen for at lære fra ham er uvurderligt. Han taler altid til mig, hvilket gør mit arbejde meget nemmere, når jeg er en del af holdet”
Vidic og Ferdinand
Chris Smalling beundrer også i høj grad Nemanja Vidic og Rio Ferdinands samarbejde i Uniteds midterforsvar, som han oven i købet lærer af hver dag som en bonus.
“Vidic” partnerskab med Rio Ferdinand er noget, jeg har beundret på afstand, så chancen for at træne og tale med dem hver dag, giver mig muligheden for at lære hver eneste bid af deres spil, og det er virkelig en bonus.
“Det er stort skridt for mig (at skifte til Manchester Untied, red.). Jeg forbedrer mig stadig, og jeg jeg prøver at lære af alle erfaringer og arbejde videre,” sagde Smalling.