Smalling: Vigtigt at bevare momentum resten af sæsonen

Chris Smalling er glad for Uniteds nuværende form, men han vil have mere.

Han har ikke været den afgørende spiller i forsvaret, som vi så i sidste sæson. Her har skader blandt andet spillet ind, men Chris Smalling ser frem til at bidrage så meget som muligt i den resterende del af sæsonen. 

– Det handler om at få så mange kampe som muligt. Jeg har altid holdt mere af at spille kampe end at træne, siger Smalling i følge Sky Sports. 

– Vi er meget fokuserede på den resterende del af sæsonen, og det er selvfølgelig rart, at resultaterne har været så gode i de seneste uger.

– Vi skal fortsætte med at holde fokus, men vi er også afhængige af andres resultater. Der er dog rigtig gode muligheder for at indhente nogle af de andre hold, hvis vi opretholder formen.

Der har tidligere været spekuleret i forholdet mellem Smalling og José Mourinho, efter manageren kritiserede Smalling og Shaw ved en skadessituation. Smalling understreger nu, at der ikke er nogle problemer mellem ham og Mourinho. 

– Der var lidt med en situation efter min udskiftning mod Fenerbhce, men det havde ingen betydning. Jeg måtte under kampen acceptere de signaler, min krop sendte mig, og derfor lod jeg mig udskifte. 

– Jeg er nu tilbage uden problemer. Jeg kan godt lide, når manageren presser spillerne til at præstere endnu mere, og jeg prøver altid at yde lidt ekstra. Jeg er glad og tilfreds på holdet, så for mig er alt godt. 

Smalling kan meget vel starte i midterforsvaret ved siden af Phil Jones i aftenens kamp. Marcos Rojo måtte udgå i kampen mod Reading og er derfor meget tvivlsom.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Wigan venter i FA Cup

Næste artikel

Optakt: Manchester United - Hull City

ANNONCE