Optakt: Manchester United – Hull City

I aften tager Manchester United i mod Hull City i første opgør i dette års semifinale i EFL Cuppen.

Tre vigtige kampe på en uge. Den første blev vundet, da United avancerede i FA Cuppen med en sikker sejr mod upåagtede Reading. I aften står der Hull City og EFL Cup-semifinale på menuen, inden Liverpool gæster Old Trafford på søndag.

José Mourinho har erklæret, at United-spillerne ikke får lov at hvile i aftenens kamp mod Hull, da han meget gerne vil i finalen i turneringen. Og så handler det om at få et godt udgangspunkt inden returen på udebane.

Uniteds manager har også indikeret at Pogba, Zlatan, Herrera og Valencia kommer til at starte kampen. Så meget mener han det. United skal i finalen.

Aftenens modstander, Hull, har fået en skidt start på livet som oprykker i Premier League. Det er kun blevet til tre sejre i de første 20 kampe. En i de seneste ni.

I pokalturneringerne går det noget bedre for Hull, hvilket morgenens semifinaleplads bevidner. I FA Cuppen er holdet også videre til fjerde runde.

Tigerne fyrede i sidste uge Mike Phelan, efter de som bekendt ikke havde fået den bedste start på sæsonen. I stedet har de ansat ‘den nye Mourinho’, Marco Silva. Den portugisiske manager fik en sejr i sin debutkamp, da det blev til en 2-0 sejr mod Swansea lørdag.

Sidst de to hold mødtes blev det til en 1-0 sejr til United, da Marcus Rashford i overtiden slog til, og hentede de tre point med hjem til Manchester.

Dato, tid og sted:

Kampen spilles i aften d. 10. januar 2017 kl. 20:55 på Old Trafford.

Kampens dommer:

Kevin Friend

Skader og karantæner: 

Luke Shaw skulle være klar igen, mens det er usikkert om Marcos Rojo er klar for de røde djævle. Eric Bailly er på landsholdsopgaver med Elfensbenskysten. For udeholdet er Michael Dawson, Curtis Davies, Ahmed Elmohamady og Moses Odubajo alle ude. 

Mulige startopstillinger: 

Manchester United

Romero

Valencia, Smalling, Jones, Blind

Herrera, Pogba

Mata, Rooney, Martial

Ibrahimovic

Hull City

Jakupovic

Meyler – Livermore – Bruce – Robertson

Henriksen – Huddlestone – Mason – Clucas

Snodgrass – Diomande

Sagt om kampen: 

“Det er selvfølgelig en kamp, vi vil vinde. Det er en semifinale, og vi vil i finalen og vinde turneringen” – Paul Pogba om opgøret.

Skribentens bud på kampens udfald:

Det lyder på Mourinho, som om United kommer med det helt store kaveleri. Pogba og Zlatan skulle derfor være med. Jeg tror, det er nok til at sikre en overbevisende sejr på Old Trafford. 3-0 til hjemmeholdet.

TV:
Kampen vises på 6’eren fra 20:55

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Smalling: Vigtigt at bevare momentum resten af sæsonen

Næste artikel

Zlatan ikke i truppen mod Hull

ANNONCE