Smalling vil lære af Ferdinand

Sir Alex Ferguson udtalte kort før åbningen af transfervinduet i januar, at han ikke havde i sinde at forstærke sin trup. Manchester United endte dog som…

Sir Alex Ferguson udtalte kort før åbningen af transfervinduet i januar, at han ikke havde i sinde at forstærke sin trup. Manchester United endte dog som bekendt med at hente 20-årige Chris Smalling i Fulham for otte millioner pund.

Aftalen mellem United og Fulham er skruet sådan sammen, at Smalling først skifter til de engelske mestre efter sæsonen. Hovedpersonen selv har dog allerede haft mulighed for at møde nogle af sine fremtidige holdkammerater, heriblandt Rio Ferdinand.

”Når man som ung oplever en type som Rio Ferdinand, der har spillet et utal af kampe for England og Manchester United, spille på din position, prøver man altid at tage ved lære af hans spil,” lyder de rosende ord fra Smalling overfor Manchester Evening News, før han fortsætter.

”Jeg mødte ham, da jeg var til lægetjek i Manchester, og det var en stor oplevelse,” slutter Smalling, der indtil videre står noteret for tre U21-landskampe for England.

Forrige artikel

Nani: Veloso har klassen til United

Næste artikel

6"eren sikrer sig Premier League rettighederne

ANNONCE