Sneijder: Ved aldrig hvad der kan ske

– You never know, sådan svarer Wesley Sneijder til den påståede interesse fra United.

I dag sendte han Galatasaray videre i Champions League, da han med et mål kort før tid sendte tyrkerne videre på bekostning af Juventus. Den teknisk stærke hollandske playmaker er i flere år rygtet til United, og der kører også rygter nu om et skifte til Old Trafford i januar.

Selv ved Sneijder ikke så meget, og hovedpersonen tager det med ro.

– Jeg ved så meget som jer, og jeg læser ikke engang aviser, men jeg har da hørt om rygterne. Der er ingenting i øjeblikket, men det er det samme hver gang transfervinduet åbner, så bliver jeg sat i forbindelse med alle mulige klubber.

– Det kan være frustrerende nogle gange, da jeg skal forklare mig for fansene. Her i Tyrkiet er folk meget emotionelle og har stor passion omkring det hele, men jeg vil ikke forklare noget om ting jeg ikke kender noget til. Jeg ved ikke mere end jer, og pt er jeg glad her i Galatasaray, og er lykkelig for at vi er videre i Champions League. Men man skal aldrig sige aldrig, sagde Sneijder efter dagens kamp.

Sneijder er 29 år, og er hvert eneste transfervidue gennem de seneste 3-4 år sat i forbindelse med United.

Forrige artikel

Keano: Føler igen for United

Næste artikel

Another day at the office - At arbejde på Old Trafford

ANNONCE