Solskjær forventer ingen aktivitet i transfervinduet

Caretaker manager, Ole Gunnar Solskjær, holdte i morges sit pressemøde forud for lørdagens Premier League opgør mod Brighton. Her kommenterede han på de seneste rygter angående en udlejning af Scott McTominay samt chancen for, at United skulle have held med at hente nye spillere til klubben.

Solskjær var klar i mælet til dagens pressemøde. Han forventer ikke, at der kommer til at være meget aktivitet omkring Manchester United i dette transfervindue. Hverken med hensyn til spillere, der forlader klubben eller spillere, der kommer til klubben.

De seneste rygter er gået på, at McTominay skulle være på vej til et lejeophold i skotske Celtic. Som følge af en skade til Marouane Fellaini ser dette dog ikke ud til at blive en realitet.

– Scott (McTominay, red.) arbejder hårdt. Han er en god dreng, og med skaden til Felli (Fellaini, red.) og med den trup vi har, er jeg ikke sikker på, at vi kommer til at se nogen udskiftning, fortalte Solskjær blandt andet til de fremmødte journalister.

Den norske manager blev også spurgt ind til, om han forventede, at United hentede nogle nye spillere til klubben i dette transfervindue. Her svarede Solskjær prompte:

– Nej, ikke rigtigt. 

Fellaini skulle eftersigende være ude med en skade i tre til fire uger. 

Forrige artikel

OT.dk-anbefaler: Verdens bedste Juan Mata

Næste artikel

Optakt: United jagter syvende sejr i streg

ANNONCE