Solskjær: Molde forventer ikke, at jeg kommer tilbage

Manchester Uniteds caretaker manager, Ole Gunnar Solskjær, har fortalt, at Molde-ejerne ikke forventer, at nordmanden vender tilbage til klubben efter denne sæson, når han er færdig med at hjælpe til i England. Dette til trods for, at han kun er udlejet til United.

Da Solskjær blev præsenteret som United caretaker manager tilbage i december, var der mange, der rynkede på næsen over den kontrakt, Solskjær, Molde og Uniteds administration havde fundet frem til. Der var nemlig tale om en lejeaftale, der skulle bringe Solskjær tilbage til Molde, når han havde trænet den engelske storklub sæsonen ud.

Noget tyder dog på, at den norske klub ikke forventer, at dette bliver tlifældet. Ifølge Solskjær ønsker Molde nemlig ikke, at manageren vender tilbage til Norge. De håber nemlig, at han får så meget succes, at han ikke længere er aktuel som træner i den norske liga.

– Da jeg ringede til ejeren og sagde, at United havde henvendt sig, og at han godt vidste, det altid havde været min drøm, sagde han: “Tag af sted, og nyd det. Lad venligst være med at komme tilbage”, fortalte Solskjær forleden ifølge The Telegraph.

– At få opbakning fra dem er fantastisk. Hvis jeg kommer tilbage til Molde, vil jeg gøre mit bedste for dem – men det afhænger af, hvornår jeg kommer tilbage.

Derudover fortalte Solskjær også, at han er utroligt glad for at være i Manchester. Det eneste minus er afstanden til familien. Nordmanden regner dog med, at han snart skal se dem igen.

United møder i dag Leicester på King Power Stadium klokken 15:05.

Previous Article

U23: Halvt U18-hold lider smalt nederlag mod Southampton

Next Article

Startopstillingen på King Power Stadium

ANNONCE