Solskjær spærrer for Diego-salg

Efter den ret så dårlige nyhed Ole Gunnar Solskjær fik igår, så begyndte de engelske aviser hurtigt at snakke om et haste-indkøb af en ny angriber….

Efter den ret så dårlige nyhed Ole Gunnar Solskjær fik igår, så begyndte de engelske aviser hurtigt at snakke om et haste-indkøb af en ny angriber.

Selvfølgelig blev Wayne Rooney den første spiller, som blev sat sammen med United ovenpå nordmandens skade, men United har gang på gang afvist at betale så mange penge for den blot 18-årige angriber.
Idag blev så endnu et navn føjet på listen. Den tidligere Arsenal-angriber, Sylvain Wiltord, som efter en fiasko-karriere i Arsenal nu er sat på fri transfer, blev idag smedet sammen med United.

Mens Uniteds angribere bliver færre og færre, så skulle Diego Forlan også have været rejst væk i denne sæson.
Klubben har fået et utal af henvendelser fra spanske klubber, som var interesseret i den sydamerikanske angriber.

Men efter SOlskjærs skade er der intet salg på trapperne.

“Solskjær vil blive savnet, og det er derfor vi afviser at lade Diego rejse. Der har været en masse henvendelser i de sidste par uger fra spanske klubber som vil have ham billigt.
Men intet har imponeret os nok til at lade ham gå, efter hvad der er sket med Solskjær og nu van Nistelrooy,” lyder det fra den skotske manager til Teamtalk.

Van Nistelrooy er ude i 3-4 uger pg.a. brok.
Dermed er det i øjeblikket kun Diego Forlan og Alan Smith, som er fit for fight i angrebet, når United spiller imod Dinamo Bukarest imorgen aften.

Forrige artikel

- Gode chancer for Solskjær

Næste artikel

Fængsel truer Timm og Co.

ANNONCE