Solskjær: Vi skulle have presset videre

Ole Gunnar Solskjær mener, at hans Manchester United-mandskab spillede elendigt i de første 70 minutter, og at et vedvarende pres måske havde sikret sejren.

Det så mere end ualmindeligt skidt ud, da der manglende 20 minutter af søndagens kamp på Bramall Lane. Sheffield United var foran med 2-0, inden Manchester United kastede sig ud i et næsten enestående comeback, inden det hele endte i en pointdeling. 

Derfor var det også en mellemfornøjet Manchester United-manager, der efterfølgende analysere opgøret mod oprykkerne. 

– Det er med blandede følelser. Vi kan ikke være helt tilfreds, for vi spillede ikke godt i størstedelen af kampen, men vores attitude og den måde, vi kom tilbage på, viser, hvad vi er i stand til, siger Solskjær til SkySports. 

– Vi skal vinde kampe som disse, og vi bliver nødt til at tage ved lære af de skuffende, første 70 minutter. Det er svært at sætte fingeren på én ting, vi gør forkert, men de (Sheffield United, red.) virkede bare til at ville det mere. 

Alligevel ser den norske styrmand også forbedringer ved sit mandskab, som tidligere har vist sig ude af stand til kæmpe sig tilbage fra et dårligt udgangspunkt.

– Forskellen på dette hold og det, vi så for et års tid siden, er kæmpe stor. Da vi er bagud 0-2, kommer jeg til at tænke på kampen mod Everton (4-0 til Everton i april, red.). Sidste år havde vi været bagud med 0-3, 0-4 eller 0-5, men drengene giver ikke op. Det er en kæmpe præstation at komme tilbage fra 0-2, og så går det alligevel ikke efter planen til allersidst. Hvis vi havde presset på til sidst, så havde vi måske vundet.

United kom som bekendt fra 0-2 til 3-2 på godt fem minutter, inden værterne udlignede til slutresultatet 3-3 i tillægstiden. 

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Se målene fra 3-3 kampen

Næste artikel

Karaktergivning: Jævn omgang i målorgie

ANNONCE