Uniteds norske spydspids har været ude stort set konstant de seneste to år, og i sidste uge fik han udsat sit planlagte comeback fra august til oktober. Det har dog ikke taget modet fra ham.
For den tidligere Molde-angriber kigger i disse dage mod Upton Park i London, hvor Solskjærks gamle makker Teddy Sheringham netop har forlænget opholdet med West Ham med et enkelt år, hvilket betyder at han, uden skader, kan forvente at spille på bedste niveau i en alder af 40 år. Solskjær tror at den lange skadespause gør, at han også kan holde, så han til sidst bliver en af de gamle i Premier League.
“Spørgsmålet er ikke om denne skadespause kan forlænge min karriere, den kommer uden tvivl til at forlænge min karriere. Alt jeg kan gøre nu er at se fremad. Kirugen har hele tiden sagt, at der ville gå minimum et år, før jeg kom tilbage, hvis det gik rigtigt stærkt,” siger Solskjær til Manchester Evening News, der altså må erkende at det ikke kommer til at gå så stærkt som håbet.