Dengang Michael Owen stadig var et stort talent, tørnede han ud for Manchester Uniteds evige ærkerivaler fra Liverpool.
I sine år dér vandt han ingen mesterskaber med holdet fra Merseyside. I stedet tog drog han en smule rundt i fodboldeuropa for til sidst at ende i Manchester United. Og nu har den lille angriber endelig fået sig en Premier League-guldmedalje.
“Som de siger, “if you can”t beat them, join them”,” sagde en smilende Michael Owen til MUTV efter søndagens kamp mod Blackpool.
“Jeg vandt en masse trofæer med Liverpool, men at vinde Premier League er en milepæl i enhvers karriere. Jeg er meget stolt i dag.”
Michael Owen rundede Manchester Uniteds sæson i Premier League af med holdets allersidste mål.
“Jeg har ikke spillet så meget, som jeg gjorde sidste år, men vi er alle nødt til at spille vores roller for at vinde ligaen, og det har været en nydelse alligevel. Jeg er virkelig tilfreds og stolt af at have spillet med et stærk samling af gutter og selvfølgelig en fantastisk manager,” sagde Owen.