Shareholders United og IMUSA opfordrer her til aften fans om at medbringe lommelygter, bannere og flag til onsdagens store march hen til Old Trafford inden mødet med AC Milan.
“Vi vil møde en time før kick-off ved Old Trafford Cricket Ground og vil derefter marchere med flag og bannere,” udtaler SUs talsmand Oliver Houston til Reuters.
“Det vil sikkert ligne noget fra en Steven Spielberg film, da vi beder folk om at medbringe lommelygter.
Et hav af flere tusinde lommelygter der bliver båret ned af Sir Matt Busby Way vil sikkert se fedt ud,” siger Houston i dag.
Shareholders United og IMUSA afholdte en lignende protestmarch i oktober sidste år inden kampen imod Arsenal, men denne vil blive større, langt større.
“Det vil sikkert blive den største march, som nogensinde er blevet afholdt i forbindelse med en fodboldkamp,” udtaler Sean Bones til OldTrafford.dk.
Houston fortæller:
“Sidste gang var der 3-5.000. Denne gang tror jeg, der vil være mange, mange flere.
Målet for protesten er at være godhjertet og fredelig, som alle vores andre protester har været, men hvis politiet vælger at slås, så kan det godt gå galt.
Ingen ønsker, at det vil ske. Det er ikke vores mål,” afsluter Houston til nyhedsbureauet.
Har du skrevet under?
IMUSA har oprettet en underskriftindsamling imod Glazer.
Skriv under på, at du vil være klar til at boykotte Manchester United og klubbens sponsorer, hvis Glazer tager over her:
Stop Glazer
For en god ordens skyld, skal det siges at selvom du skal skrive adresse og e-mail også, så vil den ikke blive udgivet, men vil kun blive brugt til at undgå useriøse undderskrifter