Som alle nok er bekendt med, så forhandler Ryan Giggs og Manchester United fortsat om en ny kontrakt, som skal ske som en forlængelse af den nuværende, som slutter i sommeren 2006.
Men i modsætning til den normale problematik i kontraktforhandlinger, så er det ikke det økonomiske, som spænder ben i denne sag, men istedet længden af den nye kontrakt.
Ryan Giggs vil have en 2-årig forlængelse, men Manchester Uniteds bestyrelse vedtog for et års tid siden en ny politik overfor de ældre spillere i truppen om at de kun får 1-årige forlængelser.
Ifølge Sunday People så er bestyrelsen ikke til at rokke i denne sag, og det har ifølge avisen medført at den stærke waliser nu er parat til at forlade United.
Uniteds bestyrelse skal nu beslutte om de vil vente i 1½ år og så lade ham gå på en fri transfer, ellers sælge ham inden til en god pris for at få lidt penge ud af spilleren, som har betrådt Old Trafford siden han var teenager.
Sir Alex Ferguson skulle ikke være meget glad for konflikten og skulle også være imod ethvert form for salg af den spiller, som han selv hev op fra ungdomsholdet i starten af 90″erne og gjorde ham til en legende på venstrekanten.