Sunderland-boss er fortrøstningsfuld

Martin O’Neill håber, at hans mandskab kan fortsætte de gode takter fra tirsdag, hvor de slog Reading 3-0.

Det bekymrer ikke Martin O’Neill synderligt, at Manchester United er kæmpefavoritter, når de i morgen tager mod Sunderland på Old Trafford.

For selvom Sunderland har skuffet fælt i indeværende sæson, fik de i tirsdags lidt luft i bunden af tabellen, da de slog Reading 3-0. En sejr, som O’Neill håber, de kan bygge videre på.

– Det er selvfølgelig vigtigt at vinde kampe, men det har givet hele holdet et moralsk boost, og forhåbentlig kan vi ride videre på bølgen mellem jul og nytår, siger O’Neill ifølge Sportinglife.com.

– Vi står over for en hård fight mod Manchester United, men vi kan rejse dertil med selvtillid i bagagen efter midtugens sejr. Og så kan vi faktisk tillade os at spille frit, fortsætter O’Neill.

United – Sunderland fløjtes i gang lørdag klokken 16.

Forrige artikel

Fergie klar til hævn

Næste artikel

Dortmund: Lewandowski-beslutning efter sæsonen

ANNONCE