Svær weekend for United – opdatering på akademiholdene

Mens førsteholdet måtte tage til takke med et point i Nottingham, gik det ikke bedre for klubbens to mest profilerede akademihold.

Foto: Manchester United/Manchester United via Getty Images

Darren Fletchers U18-hold

Med 0-0 ude mod Blackburn Rovers fik Darren Fletcher stoppet en kedelig stime på tre nederlag i træk.

Det uafgjorte resultat betyder dog også, at holdet nu ikke har vundet i fire kampe i træk i U18-ligaen. Her er Manchester City nu hele 5 points foran med en kamp i hånden.

Det var ellers United, der førte ligaen efter sæsonens første 5 kampe. Her var det blevet til lutter sejre, og man havde ovenikøbet ikke lukket et eneste mål ind.

På trods af de seneste resultater ligger United stadig på 2.pladsen i U18 Premier League North. Det kan dog ændre sig, da både Newcastle, Nottingham Forest og Middlesbrough stadig mangler at spille i 9. spillerunde.

Travis Binnions U21-hold

Mens U18-holdet har vaklet en smule, har U21-holdet set mere solidt ud. Det skrev vi også om i denne artikel.

Holdet vandt sæsonens første 7 ligakampe og havde slået både Manchester City og Liverpool undervejs.

Den gode stime stoppede dog fredag aften, hvor Blackburn Rovers kom på besøg. Her fik forsvarsspilleren Albert Mills (forrest) et tidligt gult kort, og ved stillingen 0-1 fik han et gult mere i det 39. minut.

Resten af halvlegen pressede gæsterne på, og det gav dem et mål efter 42 minutter og igen efter 5 minutters overtid.

United forsøgte i anden halvleg, blandt andet med indskiftninger af Godwill Kukonki, James Scanlon, Shea Lacey og Chido Obi.

Efter 83 minutter måtte de dog endeligt kapitulere med Joe Boggans andet mål til 4-0.

Resultatet betyder, at United nu kun er på 2. pladsen i Premier League 2. Et point efter førerholdet Ipswich Town.

Skriv et svar
Forrige artikel

Målscorer Amad: - Det betyder ikke noget

ANNONCE