Talsmand fra klubben efter fanprotester: Vi lytter til jer

En talsmand fra Manchester United har ytret et ‘statement’ ovenpå protesterne mod Glazer-familien forud for lørdagens kamp mod Norwich.

Inden lørdagens kamp mod Norwich i Premier League protesterede tusindvis af Manchester United-fans igen mod Glazer-familien.

Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her

Protesterne udspillede sig ved, at mange kort tid før kampstart samlede sig i hobevis for at gå en samlet march mod Old Trafford.

Med sig bar de fleste enten et halstørklæde eller et skilt med teksten “Glazer Out”.

I forbindelse med protesterne valgte enkelte fans desuden at udeblive fra stadion, indtil der var spillet 17 minutter af kampen.

De 17 minutter skulle symbolisere de 17 år, Glazer-familien har ejet klubben.

Ifølge BBC-reporter Simon Stone har en talsmand fra klubben udtalt følgende om hændelsen:

– Vi arbejder hårdt på at skabe betingelserne for fornyet succes på banen, samtidig med at vi styrker vores engagement med klubbens fans.

– Vi respekterer fansenes ret til at udtrykke deres meninger fredeligt, og vi vil fortsætte med at lytte til dem. Vi skal fortsætte med at arbejde sammen for at få klubben tilbage dertil, hvor vi alle ønsker, at den skal være; at være i stand til at kæmpe med om trofæer.

I skrivende stund lyder meldingen, at protesterne har været relativt fredelige, og at det ikke har medført nogen anholdelser.

Forrige artikel

Karakterbogen: Ronaldo slæber et haltende forsvar med sig

Næste artikel

Podcast: Liverpool-special

ANNONCE