Sir Alex Ferguson havde før opgøret proklameret, at han ville sælge kampen for en 1-0-sejr. Paul Scholes havde tilmed udtalt, at han var ligeglad med op det blev kedeligt og taktisk bare det mundede ud i en sejr. En sejr fik De Røde Djævle, men besynderligt nok er det den slående manager Arsene Wenger som kan ånde mest lettet op efter at have set sit hold kæmpe sig ud af en lussing med nød og næppe.
Manchester Uniteds taktiske oplæg til opgøret byggede på en hårdtarbejdende midtbanekerne bestående af Darren Fletcher, Anderson og Michael Carrick. Derudover skulle der presses højt og hurtigt, hvorfor den arbejdsivrige Carlos Tevez var foretrukket foran Dimitar Berbatov. John O’Shea var valgt til højrebacken foran Rafael da Silva, og selvsamme irer som fylder 28 år i dag skulle få en hovedrolle i opgøret.
Hjemmeholdet var fyr og flamme fra kampens første fløjt og gæsterne blev med det samme puttet under et massivt pres. Londonerne havde knap været i boldbesiddelse på Uniteds banehalvdel, da United udyttede en hjørnesparkssituation til at få gjort det til fortjent 1-0 på mål af John O’Shea. Atmosfæren på stadion var ekstatisk de første 20 minutter og hjemmeholdet havde i sinde at desarmere The Gunners foran de sultne fans som viste deres begejstring kampen igennem.
Forinden scoringen, der faldt efter 17 minutter, havde Manuel Almunia allerede disket op med flere livsvigtige redninger. Først skubbede han lige netop et hovedstød fra Wayne Rooney ud til hjørne, før han via en refleksredning holdte Carlos Tevez fra at komme på tavlen. Arsenal var på hælene og kunne slet ikke få deres pasningsspil i gang, og var det ikke for Almunia havde United bragt sig foran 3-0 inden for de første 25 minutter.
Edwin van der Sars eneste aktion i første halvleg var en komfortabel redning på et ufarligt skud fra Fabregas, og ellers stod der United på det hele. Almunia havde kortere imellem hans aktioner, og måtte efter en halv times spil stå i vejen for Ronaldos hovedstød. Manchester United havde en håndfuld målchancer og meget uvanlig for holdet blev disse ikke profiteret til mål i første halvleg, hvorfor de måtte tage sig til takke med 1-0 ved pausen.
Anden halvleg startede i et noget langsommere tempo og Manchester United tillod Arsenal at komme i boldbesiddelse for muligvis at kapitulere på kontra overfor Arsenal langsomme centerforsvar. Dette gav Arsenal deres anden, og nærmest sidste, chance hvilken Emanuel Adebayor bankede over mål. Arsenal var en skygge af sig selv og viste for stor respekt for hjemmeholdet.
Med 25 minutter igen valgte Sir Alex Ferguson at skifte to af Uniteds største profiler i opgøret ud. Anderson og Carlos Tevez blev byttet ud med Ryan Giggs og Dimitar Berbatov. Ryan Giggs fik dermed sin kamp nummer 800 i den røde trøje, og troede kort efter han kunne krone den store aften med en scoring. Men den danske dommertrio dømte waliseren offside på scoringen, hvilket gengivelsen viste, var en korrekt dom.
Cristiano Ronaldo havde en hård aften og fik ikke de frispark han mente han skulle have. Portugiseren holdte frustrationerne inde så vidt muligt, og var utrolig tæt på at gøre det til 2-0 efter han tæskede bolden på overliggeren udefra. Almunia var fuldstændig sat men marginalerne var ikke med Ronaldo og bolden tog opstanderen ud.
Mod kampens slutning humpede Rio Ferdinand ud og blev byttet ud med Jonny Evans, men idet Ferdinand gerne ville have fortsat må det formodes at skaden ikke er så slem. Kampen lullede ud i 1-0 hvilket udeholdet kan være mere end tilfredse med, hvorimod hjemmeholdet vil være lettere skuffet.
Returkampen er med slutresultatet 1-0 fuldstændig åben. Sir Alex Ferguson har allerede sendt første advarsel ud til Arsene Wenger og co. hvor han gør det klart, at Arsenal ikke kan holde hans drenge fra at score på Emirates.