De færreste havde hørt om Nemanja Vidic, da han for snart et år siden blev hentet i Spartak Moskva.
Nu er han kendt af supporterne for sit hårde spil, hvor han uden at tænke på konsekvenserne kan gå ind i selv de hårdeste dueller med modstanderne.
I et nyt interview med UEFAs hjemmeside, så afslører serberen da også, at modstanderen ikke har været den største udfordring for ham i hans forsøg på at etablere sig i England.
“At køre i venstre side og drikke te med mælk. Det har været noget helt nyt for mig. Jeg elsker accepterer disse “udfordringer”,” udtaler Vidic til UEFA.com.
I sidste måned blev han kåret til månedens spiller efter brugerne på ManUtd.com og har fået en god makker i Rio Ferdinand i midterforsvaret.
Det var hårdt for mig i starten. Jeg ankom uden at have trænet i 40 dage, da sæsonen var slut i Rusland. Skader plagede mig også, det var nogle hårde dage og måneder. Men jeg lærte meget og efter den første kamp blev alt meget lettere.
Nu kan jeg sige: “Ja, jeg spiller i den største klub i Verden og jeg er meget, meget stolt,”” fortæller Vidic.