Ten Hag: »Det starter altid med den rette indstilling«

Erik ten Hag kommenterede holdets 1-0-nederlag til Arsenal på Old Trafford.

Efter kampen blev cheftræner Erik ten Hag spurgt ind til kampens forløb.

– Vi var meget konkurrencedygtige mod Arsenal, som er et af de bedste hold i ligaen. Selvom vi manglede syv potentielt startende spillere, var vi godt med i kampen og kunne have opnået et bedre resultat, sagde ten Hag ifølge beIN SPORTS.

Ten Hag blev også spurgt ind til Casemiros præstation.

– Han kan spille den [defensive] position. I mandags var det helt åbenlyst ikke hans aften, men det var kollektivt en dårlig præstation. Han kan sagtens spille den position, og i dag var han på det rigtige niveau.

Da han blev spurgt ind til Casemiros rolle ved målet, svarede han:

– Nej, han burde ikke være der på det tidspunkt, det er åbenlyst. Det ved han. Men ellers var det en god præstation fra ham.

Ten Hag understregede også betydningen af holdets attitude og forberedelse.

– Det starter altid med den rette indstilling. Det er det, vi skal opbygge i løbet af ugen. På kampdagen skal man være helt skarp. I dag var vi det.

– Vi mangler syv startende spillere, og er konkurrencedygtige mod et af de bedste hold i Premier League, sagde han til Sky Sports.

Previous Article

Kvindeholdet sikrer sig FA Cuppen: 4-0-sejr over Tottenham

Next Article

Karakterbogen: Nederlag mod Arsenal i en tam kamp

ANNONCE