Tévez: Jeg ønsker at blive i United

Carlos Tévez lejekontrakt med Manchester United udløber til sommer, og det har sat gang i et hav af spekulationer omkring argentinerens fremtid. For…

Carlos Tévez lejekontrakt med Manchester United udløber til sommer, og det har sat gang i et hav af spekulationer omkring argentinerens fremtid.

For United har endnu ikke indledt forhandlinger med den argentiske landsholdsspiller om en ny og permanent kontrakt, og det har angiveligt fået andre klubber til at røre på sig.

Den argentinske landsholdsangriber tager dog hele den uafklarede situation med ophøjet ro. For planen har hele tiden været, at han og United først skulle forhandle en ny kontrakt på plads til sommer, fortæller Tévez til SkySports.com.

“Min kontrakt udløber til sommer, og vi er blevet enige om at sætte os ned og diskutere en ny kontrakt, når sæsonen er slut. Intet af det, jeg har hørt fra klubben, indikerer noget andet,” siger Tévez og fortsætter:

“Sir Alex Ferguson har fortalt mig, at han ønsker, at jeg forbliver United-spiller, og det er helt sikkert også et stort ønske for mig.”

Tévez, der lige nu ferierer i Argentina, er i denne sæson blevet degraderet til tredjevalg i United-angrebet, da Sir Alex Ferguson oftest har foretrukket nyerhvervelsen Dimitar Berbatov som makker til Wayne Rooney.

Forrige artikel

Kampen bliver IKKE vist på Grisen i dag - Se alternativ her

Næste artikel

Dagens opstilling

ANNONCE