Tevez-situationen

Der er allerede skrevet mangt og meget omkring Carloz Tevez mulige skifte til Manchester United fra West Ham. Først var det helt sikkert, at Tevez ville…

Der er allerede skrevet mangt og meget omkring Carloz Tevez mulige skifte til Manchester United fra West Ham.

Først var det helt sikkert, at Tevez ville være at finde på Old Trafford i næste sæson.

Så var det lige pludselig ikke så sikkert, da Tevez ikke ville bestemme sig, før han kom tilbage fra Copa Amerika.

Dagen efter var det dog sikkert, at han ville skifte til United, og Uniteds lægestab fløj til Venezuela for at Tevez kunne gennemgå sit lægetjek.

Tevez bestod lægetjekket og fik sine personlige betingelser på plads. Alt så nu ud til at være på plads.

Men West Hams ejer bestemte sig for at smide grus i maskineriet og udtalte, at Tevez ikke ville blive solgt, fordi han havde 3 år tilbage af sin kontrakt med “The Hammers”, og at klubben forventede, at han ville dukke op til pre-season træningen.

Ud over alt dette, så er der også den lille bitte ting, som omhandler ejerskabet af Carlos Tevez” rettigheder.

West Ham ejer ifølge det engelske fodbold forbund Tevez” spilletilladelse. Men spørgsmålet er, hvem der får hvad af de penge, der skifter hænder under denne handel.

For at handlen kan gå igennem, skal West Ham have de penge, som der skifter hænder mellem de to klubber.

Og det er, hvor denne handel så er nu.

Ferguson bestemte sig så for at kommentere det i dag:

“De vigtige ting i denne handel er faldet på plads, og vi håber på at få det afsluttet meget snart.”

“Jeg troede faktisk, at det ville have været på plads i løbet af weekenden, men der er nogle komplikationer.”

“Jeg er dog sikker på, at vi nok skal få denne handel i hus med fuld klarhed og åbenhed omkring situationen. Der er ingen mulighed for, at vi kan være involveret i noget som helst, der kan sættes spørgsmål ved.”

Spørgsmålet er så nu. hvad The FA, West Ham og til dels Sheffield United, som stadig bestrider FA”s beslutning om ikke at fra trække “The Hammers” point på grund af Tevez-situationen, har at sige til handlen.

Dog er det sikkert, at Liverpool ikke havde nogen problemer med deres handel på grund af deres køb af Javier Mascherano, som var under samme kontrakt, som Tevez endnu er.

Forrige artikel

Gary Neville kæmper for at blive klar til starten af sæsonen

Næste artikel

Manchester United Premier Cup

ANNONCE