The Athletic: Sir Jim Ratcliffe ønsker at skifte ud på magtfulde positioner i United

Når Sir Jim Ratcliffe, efter alt at dømme, bliver ny medejer af Manchester United, kommer han sandsynligvis til at skifte ud i de øverste lag af klubben. Flere emner er allerede i spil. Det skriver The Athletic.

Både Manchester Uniteds administerende direktør, Richard Arnold, og fodbolddirektør, John Murtough, kan risikere at skulle se sig om efter et nyt job, hvis Sir Jim Ratcliffe bliver ny medejer af klubben.

Ifølge The Athletic får Sir Jim Ratcliffe, med sit kommende ejerskab på 25% af Manchester United, magten over den sportslige del af klubben. INEOS-ejeren foretrækker at udpege sine egne folk, og derfor venter der udskiftning og omstrukturering i de øverste lag.

Paul Mitchell, som er tidligere sportsdirektør i Monaco, skulle efter sigende være på tale. Han har et godt forhold til ledende personer i INEOS.

The Athletic skriver ydeligere, at Sir Dave Brailsford, som er tidligere leder af det britiske cykelhold INEOS Grenadiers, skulle være et varmt navn til jobbet som øverste leder for den sportlige del af Manchester United. Han har været direktør for Sir Jim Ratcliffes sportslige operationer siden 2021.

Jean-Claude Blanc, som tidligere har været administrerende direktør i Paris Saint-Germain, er samtidig kandidat til at erstatte Richard Arnold i Manchester United. Han er allerede administerende direktør i INEOS Sport.

Forrige artikel

Medie: Ratcliffe vil udvide Old Traffords kapacitet

Næste artikel

MEN: United kigger på engelsk midterforsvarer

ANNONCE