The Athletic: United dropper Amazon-aftale trods tilbud om rekordstort millionbeløb

Manchester United har ifølge The Athletic valgt at trække sig fra forhandlingerne med Amazon Prime om en kommende “All or Nothing”-dokumentar.

Rigtig mange ville formodentlig have nydt at være fluen på væggen i Manchester Uniteds omklædningsrum den seneste sæson. Dramaer har der sandsynligvis været nok af i hvert fald.

Den chance har vi ifølge mediet The Athletic været tæt på at få for den kommende sæson.

Manchester United har nemlig ifølge mediet været i lange forhandlinger med Amazon Prime om, hvorvidt man skulle lukke deres tv-hold ind i klubben for at dokumentere, hvad der foregår bag murene på Carrington og Old Trafford og lave endnu en “All or Nothing”-programrække.

Tidligere har Amazon Prime fået adgang til Manchester City, Arsenal, Juventus og Tottenham for at producere dokumentarserien “All or Nothing” der har givet et spændene indblik i et ellers lukket miljø for mange.

Manchester United valgte dog at takke nej til det ellers ret lukrative tilbud fra Amazon Prime på over £10 millioner, fordi man mente at det kunne forstyrre førsteholdets fokus. Dokumentarserien ville dermed have været den dyreste “All or Nothing”-dokumentar, Amazon nogensinde har lavet i samarbejde med en fodboldklub.

Ifølge The Athletic skulle Rúben Amorim have været blandt de største modstandere af at lukke tv-holdet ind i omklædningsrummet for at dokumentere, hvad der foregår på klubbens indre linjer.

Skriv et svar
Forrige artikel

Officielt: Diego Léon er blevet præsenteret i Manchester United

ANNONCE