The Sun: Real Madrid vil have Rashford

Ifølge den engelske tabloidavis er manager Zinedine Zidane opmærksom på, at Marcus Rashford kæmper for at bide sig fast i startopstillingen i Manchester United.

Den spanske storklub Real Madrid planlægger stor oprustning af truppen, fordi at de i denne sæson fejler i at generobre La Liga-trofæet. Og ifølge The Sun, der bygger sin historie på spanske kilder, er Manchester Uniteds Marcus Rashford på klubbens ønskeliste. 

Zinedine Zidane har længe været lun på en anden englænder; Harry Kane fra Tottenham Hotspur. Men hans angivelige pris på 200 millioner pund skræmmer franskmanden væk, og derfor holdes der nu skarpt øje med Marcus Rashford. 

The Sun skriver, at de forsvarende Champions League-vindere tror, at den 20-årige englænder vil passe perfekt ind i deres system, fordi han kan rotere mellem forskellige offensive positioner. 

Marcus Rashford er, til trods mange skriverier om det modsatte, rent faktisk den United-spiller, der står noteret for flest kampe under Jose Mourinho. Hele 95 kampe på under to sæsoner, hvilket er 12 flere end eksempelvis David de Gea. 

 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Ibrahimovic' United-karriere i tal

Næste artikel

Zlatan i United: Et eventyr uden lykkelig slutning

ANNONCE