Til te og småkager hos Calderon

Efter gårsdagens resultater i champions League blev det klart at Manchester United kan komme til at møde Real Madrid i anden runde af turneringen. United…

Efter gårsdagens resultater i champions League blev det klart at Manchester United kan komme til at møde Real Madrid i anden runde af turneringen.

United vil som indehaver af førstepladsen i deres gruppe komme op imod anden pladsen i de øvrige grupper, undtaget hold fra samme gruppe og lande.

Det betyder at Unted kan komme til at møde følgende hold:
Inter
Real Madrid
Atletico Madrid
Lyon
Sporting Lisbon

Især Inter og Real Madrid skiller sig ud fra de mulige modstandere. Inter bliver trænet af Jose Mourinho, som kan få et gensyn med United, mens Real Madrid og Manchester United gennem de sidste to år har fået et koldt forhold til hinanden.

Sir Alex Ferguson kan netop se ironien i at komme op imod Real Madrid, som han gentagne gange har været i verbalt klammeri med.

Da han efter kampen i går blev spurgt om muligheden for at møde Real Madrid kom følgende svar fra skotten:

“Det vil blive en fedt fest, ikke? Jeg vil se frem til at drikke te og spise småkager med Calderon (Real Madrids præsident, red.),” lød det fra Ferguson.

Netop Calderon har Ferguson været i offentligt skænderi med flere gange i forbindelse med Real Madrids interesse for Cristiano Ronaldo.

Forrige artikel

Tosic og Ljajic lander i Manchester i dag

Næste artikel

Van der Sar tager et år mere

ANNONCE