Manchester United hentede lørdag eftermiddag en utrolig vigtig sejr hjemme mod Wolverhampton. Dermed har De Røde Djævle fire point ned til Liverpool med tre kampe tilbage i sæsonen.
Spillerne er også godt klar over, at dagens sejr er vigtig for Uniteds endelige placering i denne sæson. Det fortæller Bruno Fernandes til BBC efter kampen.
– Vi vidste, hvor vigtigt det var at få de tre point, og vi ved, at vi skal afslutte i top fire.
Bruno Fernandes roser dog også selve indsatsen i dagens opgør.
– Ånden var der, en meget professionel indsats, udtaler han.
Manchester United kan med to sejre i de sidste tre kampe sikre sig en placering i top fire, hvilket giver adgang til næste sæsons Champions League. Dette regnestykke har den portugisiske midtbanespiller også selv lavet.
– Vi har brug for seks point for at sikre vores plads. Hvis vi vinder vores kampe, vil vi være i Champions League. Vi behøver ikke fokusere på nogen andre, det er i vores hænder, forklarer han.
United møder i næste runde Bournemouth på udebane.