Sunderland lå på næstsidste pladsen i The Championship, da den nye ejer Niall Quinn hev en gammel landsholdskammerat ind i klubben og gjorde ham til manager, skønt han ingen erfaring havde.
Belønningen kom i hus søndag, da Derby tabte til Crystal Palace. Det resultat betød nemlig, at Roy Keane og Sunderland i næste sæson skal spille i den bedste engelske række.
Dermed kan Roy Keane se frem til at skulle drikke vin med manden, som han i 12 år tjente på godt og ondt, Sir Alex Ferguson, når Sunderland i næste sæson skal spille på Old Trafford.
BBC har lavet følgende kurve over Keanes optur i Sunderland.
Birmingham City var det andet hold, som i dag sikrede sig oprykning. Dermed er Steve Bruce også tilbage, hvor han hører hjemme, i Englands bedste række.
Og skal vi ikke også lige nævne, at Leeds United i lørdags rykkede ned?