Ronaldo er lige så upopulær blandt modstandernes supporter som altid, men det er ikke noget der går ham på.
Han ved at jo bedre han spiller, jo værre bliver tilråbene, noget der er meget normalt for ham:
“Jeg kan godt lide at folk buher og pifter når jeg har bolden. Der er ikke noget jeg kan gøre ved det og heller ikke noget jeg vil gøre ved det.”
“Jeg koncentrerer mig om kampen så det er ikke noget jeg tænker på. Jeg ved at jeg er et yndet mål fra modstanderens supportere. Det er uundgåeligt.”
“Men, jeg tror ikke på at der er nogen der bevidst forsøger at skade mig. Min erfaring fortæller mig at det ikke er sådan ting sker under en kamp. For at være helt ærlig har jeg aldrig haft nogen alvorlige problemer.”
Verdens bedste fodbold spiller vil hellere fokusere på Uniteds muligheder for at vinde 5 trofæer i denne sæson, og er sikker på at det kan lade sig gøre:
“Vi bliver alle nødt til at spille som vi ved, og har vist, at vi kan. Vi kan ikke slappe af og alle kampe er vigtige. Hver gang vi vinder en kamp stiger vores selvtillid.”
“Når vi spiller knock-out kampe ved vi at vi kan vinde. Sidste år vandt vi Premier League og Champions League og i år har vi muligheden for at vinde fem trofæer.”
“Det ville være fantastisk at vinde dem alle sammen.”
“Dette er den situation jeg vil være i som fodbold spiller. Jeg spiller for en klub som garanterer at jeg kan vinde trofæer. Det er noget der gør mig glad.”