Tirsdagens rygter

Her er dagens overblik over transferrygter vedrørende Manchester United.

Billede: GettyImages/Simon Stacpoole/Offside

Tirsdag den 13. august 2024

Ifølge Sport er Manchester United interesserede i at hente Raphinha fra Barcelona. Den catalanske storklub er nødt til at sælge spillere for at kunne registrere nye tilføjelser til truppen. Hvis United er villige til at matche Barcelonas pris på £51 mio., vil Barca overveje at sælge den brasilianske kantspiller. Denne handel afhænger med stor sandsynlighed af klubbens mulige salg af Antony og/eller Jadon Sancho.

GiveMeSport skriver, at Manchester United holder øje med Burnleys midtbanespiller Sander Berge. Mark McAdam (Sky Sport News) beretter, at klubberne er i dialog om spilleren.

United er interesserede i Youssouf Fofana. Sky Sports Italien meddeler, at det næsten er helt på plads, at midtbanespilleren forlader Monaco i dette vindue, og at United er forrest i køen til at få fingrene i ham. Mediet meddeler desuden, at United er klar til at lægge et bud.

Sky Sports’ journalist Dharmesh Sheth skriver, at Jadon Sancho stadig er i kikkerten hos PSG, men at der er ikke noget konkret på bordet endnu.

The Athletic skriver, at Scott McTominays fremtid fortsat er usikker. United er villige til at sælge ham for omkring £25 mio. Fulham er stadig interesserede, og Napoli overvejer at lægge et bud. Derudover har Everton, Brentford, Galatasaray og Fenerbahce alle forhørt sig om skotten.

Mandag den 12. august 2024

Rasmus Højlund har allerede fået ny konkurrence fra Joshua Zirkzee denne sommer, og nu kan en tredje ung angriber være på vej i form af Evan Ferguson. Det skriver Daily Star. United har længe holdt øje med Ferguson, der som helt ung blev hentet til Brighton af Dan Ashworth, som for nylig er tiltrådt i en ledende rolle i United. United skulle overveje at byde £50 mio. for den irske angriber.

Selvom Matthijs de Ligt forventes offentliggjort i dag, er der fortsat også liv i rygterne om flere midterforsvarere.

The Sun melder, at United fortsat vil forsøge at hente Jarrad Branthwaite, nu hvor Leny Yoro er blevet opereret. United har allerede budt £35 mio, hvor Everton holdt fast i en forventning om det dobbelte. United skulle dog mene, at et bud omkring £50 mio kunne få Liverpool-klubben til at sælge.

Alternativt er United ifølge Daily Mail blev tilbudt spanske Mario Hermoso. Han har senest optrådt for Atlético Madrid, men står pt. uden kontrakt. Den 29-årige er venstrebenet og har tidligere også dækket venstre back.

 

Forrige artikel

Officielt: Aaron Wan-Bissaka forlader klubben

Næste artikel

PFA: Garnacho og Mainoo nomineret til Årets Unge Spiller

ANNONCE