Foto: Daniele Badolato – Juventus FC/Juventus FC via Getty Images
Tirsdag den 24. juni 2025
Viktor Gyökeres har nu meddelt Sportings direktør Federico Varandas, at han ikke længere vil spille for klubben. Det melder Fabrizio Romano og A BOLA.
Det portugisiske medie Record melder, at Al Nassr ønsker at tilknytte Casemiro. Brasilianeren har et år tilbage af sin kontrakt, der indbringer ham 350.000 pund om ugen.
Som det også blev rygtet i går, er Juventus stadig interesserede i at hente Jadon Sancho. Det melder italienske Gazetto Dello Sport. Torino-klubben vil angiveligt inkludere Dusan Vlahovic i en handel. Derudover kan Douglas Luiz også komme på tale i en byttehandel, efter han ikke er faldet til siden sit skifte sidste sommer fra Aston Villa.
Fenerbahce meldes derudover at være blevet enige med Sancho om en lønpakke, som skulle koste dem i omegnen af 10 millioner euro. Istanbul-klubben har nu henvendt sig til United i håb om at komme til enighed om en overgangssum.
Flere medier skriver, at United har sat et prisskilt på 70 millioner pund på Alejandro Garnacho. Napoli, Leverkusen, Aston Villa og Chelsea meldes interesserede i ham. Sidstnævnte skulle være interesserede i at sende Christopher Nkunku den anden vej som en del af en byttehandel. Det skriver Daily Telegraph.
Mandag den 23. juni 2025
Marcus Rashford har i den grad ikke dæmpet rygterne om en transfer til FC Barcelona. I et interview med den spanske influencer Javi Ruiz fortæller Rashford, at han drømmer om at spille sammen med Lamine Yamal. Barça har dog også øje på Nico Williams som alternativ, ifølge Sky Sports.
Andre Onana ønsker angiveligt at blive i Manchester United, selvom Monaco viser interesse for den 28-årige keeper, skriver The Guardian.
Alejandro Garnacho har sat gang i spekulationerne om et sommerexit. Den 20-årige kantspiller fra Manchester United delte i weekenden et billede, hvor han er iført en Aston Villa-trøje med Rashfords navn og nummer. Det sker i kølvandet på rapporter om, at Rúben Amorim har bedt argentineren finde en ny klub. Læs mere om det her.
Jadon Sancho kan være på vej til Serie A. Både Juventus og Napoli viser nemlig interesse for den 24-årige kantspiller, skriver Sky Sports. Juventus har undersøgt betingelserne for en handel, mens Napoli ifølge mediet kun vil gå videre, hvis Sancho er villig til at acceptere en lønnedgang.
Sancho har ét år tilbage af sin kontrakt, og Manchester United skulle foretrække et permanent salg. Prisen ventes at ligge omkring £25 millioner.
Moise Kean er Ifølge Gazzetta dello Sport blevet et varmt navn i Manchester United. Den 25-årige italiener har en frikøbsklausul på €52 mio., og selvom Al-Qadsiah fra Saudi-Arabien angiveligt skulle være klar til at betale den, afhænger alt af, hvad Moise Kean helst vil selv.
Dan Gore kan meget vel være fortid i Manchester United. Den 20-årige midtbanespiller har været plaget af skader de seneste to sæsoner og tilbragte foråret på lån i Rotherham, der gerne vil hente ham igen. Også Blackburn er nævnt som bejler.
En byttehandle med Juventus indeholdende Sancho for Luiz og Vlahovic lyder sgu tiltrækkende…go for it.
Og Casemiro til Saudi Arabien lyder bestemt også godt, samt stor interesse for problembarnet Garnacho er ligeså sød musik i mine ører.
Så er det “bare” Rashford og Antony der mangler at ryge afsted.
Lidt svært ved at glæde mig over noget, med alle de rygter der er hver dag, som ikke rigtigt materialiserer sig…
De rygter, om spillere til Italien er svære at tro på, da italienske klubber sjældent betaler store summer for spillere, og hvem siger lige, at Vlahovic og co gider være en del af en byttehandel., eller at de spillere der tilbydes i byttehandel, er nogen der vil forstærke truppen, og ikke bare være lige ligegyldigt fyld til bredden og optage lønkroner.?
Er Vlahovic og Luiz PL materiale… tvivler!..
Casemiro måtte gerne sige ja til samme løn, andetsteds… Det ville godt nok frigøre midler da…