Tirsdagens transferrygter

VM-slutrunden er i gang, og det har sat de fleste sommertransfers på køl lidt endnu. Men rygterne er stadig mange.

Senere i dag spiller Danmark mod Frankrig i en kamp om lansholdets videre skæbne ved slutrunden i Rusland. Indtil da kan du læse lidt om hvilke spillere, diverse rygtesmede sender til og fra Old Trafford.

Sidste uge gik der historier om, at Marco Veratti er faldet i unåde hos Paris SGs nye træner, Thomas Tuchel. Rygterne om den italienske midtbanespillers fremtid er derfor mange, og i dag skriver The Sun, at Paris har tilbudt Veratti plus penge for Paul Pogba.

En spiller, der kan være på vej væk fra Old Trafford denne sommer, er fanfavoritten Anthony Martial. Tottenham er længe blevet nævnt som bejler til franskmanden, men de skulle være skræmt væk af det høje prisskilt på spilleren. Det skriver The Guardian.

Mange venstrebacks er de sidste måneder blevet meldt på vej til United. Endnu er der dog ikke sket noget, og det har fået Manchester Evening News til at melde, at klubben har besluttet at give Luke Shaw en sidste chance i klubben. Den unge venstreback har ellers lignet en dead man walking i klubben.

Også i det centrale forsvar mangler United forstærkning, og Diego Godin fra Atletico Madrid kan være i kikkerten hos José Mourinho, skriver både det spanske medie AS og Manchester Evening News. Den rutinerede forsvarspillers kontrakt udløber næste sommer.

 

Opdateres…

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

OldTrafford.dk fylder i dag 15 år!

Næste artikel

Fellaini afslører fremtidsplaner 1. juli

ANNONCE