To dødbolde sikrede sejr

Manchester United vandt uden problemer 2-0 mod oprykkerne fra Crystal Palace. Målene blev sendt ind på et straffespark og et frispark.

Hjemmeholdet tog førerstokken fra start, mens Crystal Palace stillede sig ned og satsede på omstillingen ganske som ventet. De havde dog held med at holde United fra de helt store chancer i store dele af første halvleg. 

Straffespark blev temaet inden pausen, da Patrice Evra først følte sig snydt for ét, og Young senere gjorde i to omgange, hvoraf han fik et gult kort for den ene for film. 

Robin van Persie satte sit præg på første halvleg, da han først kom tæt på at bringe sit hold i front med hælen, og Rooney senere sendte en sukkerbold ind i brystet på ham, men han fik ikke udnyttet den store mulighed – overliggeren kom i vejen. 

Lige før pausen rørte Crystal Palace på sig. Rio Ferdinand blev fanget på hælene, og så kom Gayle alene igennem med David de Gea. Han vippede den dog netop forbi. 

Kort efter fik Manchester United og Ashley Young endelig deres straffespark. Dikgacoi blev udvist ved situationen, og Robin van Persie satte den sikkert ind. 1-0 til pausen. 

Både Anderson og Ashley Young havde ikke haft den bedste første halvleg, men sammen skabte de en af hjemmeholdets største chancer i kampen. Anderson sendte Young dybt, men kantspilleren sparkede lige på Palace-keeperen. 

De blev senere byttet ud til fordel for Marouane Fellaini og Adnan Januzaj. Førstnævnte fik hurtigt en mulighed for at score i sin debut, men keeperen standsede hans halvflugter. 

Det var ren overlevelse for udeholdet, men de holdt alligevel stand indtil 10 minutter igen. Wayne Rooney sendte et frispark ind til 2-0. 

Manchester United havde tiden og pladsen til at øge føringen i kampens slutning, men skarpheden og måske interessen manglede. Stensikker 2-0-sejr blev det dog, og David Moyes kunne dermed fejre sin første sejr på Old Trafford. 

Forrige artikel

Uniteds startopstilling imod Crystal Palace

Næste artikel

Derfor var Shinji Kagawa ikke med

ANNONCE