Tommy Doc: Fergie begik en brøler

Nemanja Vidic var tilbage i startopstillingen i går imod AC Milan, men virkede slet ikke parat til det i løbet af kampen, hvor han sammen med Gabriel…

Nemanja Vidic var tilbage i startopstillingen i går imod AC Milan, men virkede slet ikke parat til det i løbet af kampen, hvor han sammen med Gabriel Heinze var de usikre kort i Uniteds forsvarskæde.

Ifølge den tidligere United-manager så var det en klar fejl fra Fergies side, at sætte Vidic på banen fra start.

“Når man er ude 4-5 uger, og lægen siger, du er klar, og du måske selv føler det, så er du ikke klar til at spille. At spille Vidic var en katastrofe,” udtaler Tommy Docherty til The Sun.

Manchester United røg ud til AC Milan med et samlet nederlag på 5-3 efter Uniteds sejr på 3-2 i den første kamp på Old Trafford.

“Jeg mener United var udklasseret. Det bedste hold vandt, men skaden skete, da Milan scorede 2 mål på Old Trafford. Milan var utrolige,” udtaler Docherty om Uniteds overmænd.

Forrige artikel

Pique foretrækker ophold i Spanien

Næste artikel

Ferguson: Premier League hjælper os ikke

ANNONCE