Det var en nyhed for hele verden, da Manchester Uniteds administrerende direktør Davi Gill lørdag eftermiddag tog imod Sir Alex Ferguson i midterciklen før kampen mod Sunderland.
Her hyldede Gill ikke kun den snart 70-årige manager med en tale, men afslørede også at klubbens største tribune North Stand i fremtiden bliver opkaldt efter Ferguson. Samtidig blev navnet afsløret på toppen af tribunen til overraskelse og forbløffelse for alle, pånær Gill.
Normalt bliver sådanne historier lækket til pressen, men nattearbejde og juridiske tiltag kunne hemmeligholde overraskelsen.
Da OldTrafford.dks gruppetur fredag var på rundtur på Old Trafford var der således intet der tydede at noget på vej.
Ifølge the Daily Telegraph blev arbejdet udført natten til lørdag. Indtil fem minutter før kampstart var der ligeledes kun otte personer, som kendte til planen, hvoraf seks af dem, som under tavshedspligt, havde hjulpet med at skifte tribunen navn ud og afsløre det ved kampen.
Det var først fem minutter før afsløringen at David Gill informerede øvrig relevant personale om planen.
Udover en tribune som hyldest, så vil Sir Alex Ferguson også få opført sn statue udenfor North Stand, som har over 25.000 siddepladser.