Tories satser på safe standing

Efter Hillsborough-ulykken i 1989 har det været en kriminel handling at stå op på de engelske stadions, men flere års pres fra engelske fodboldfans ser nu…

Efter Hillsborough-ulykken i 1989 har det været en kriminel handling at stå op på de engelske stadions, men flere års pres fra engelske fodboldfans ser nu ud til at bære frugt.

Den konservative leder David Cameron åbnede i dag op for igen at gøre det lovligt at stå op og støtte sit hold, selvfølgelig med den betingelse at han bliver premierminister.

“Selvfølgelig er den første prioritet sikkerheden efter det der skete på Hillsborough.
Men andre lande håndterer det på lidt andre måder og der er måske nogle moderne metoder til at håndtere siddepladserne,” lyder det i et svar fra Tory-lederen på hans hjemmeside.

De engelske politikere ser generelt ud til at være blevet mildere hvad reglen angår.
Over 100 parlamentsmedlemmer har allerede skrevet under på at få reglen vurderet igen.

Den nuværende sportsminister Richard Caborn er dog meget imod ståpladser.

Forrige artikel

Overmagten besejrede miniputterne

Næste artikel

Reserver kunne ikke ordne Liverpool

ANNONCE