Træner: Schmeichel er bange

Anders Lindegaard ser ud til at være den næste i rækken af målmænd, som ringer på klokken i receptionen på Carrington klar til at blive fremtidens nummer…

Anders Lindegaard ser ud til at være den næste i rækken af målmænd, som ringer på klokken i receptionen på Carrington klar til at blive fremtidens nummer et.

Peter Schmeichel er ikke imponeret over Uniteds danske satsning, men ifølge Lindegaards træner i Aalesund, Kjetil Rekdal, kan han godt forberede sig på at se en ny “Great Dane” på Drømmenes Teater.

“Hvis Lindegaard ender i United, er Schmeichel bange for, at en anden dansker vil få samme succes som han selv havde. Samtidig udelukker det, at hans søn Kasper nogensinde kommer til Old Trafford, for skifter Anders, så er han der de næste ti år,” siger en optimistisk Rekdal.

“Anders er en vinder. Han bliver fornærmet, når han lukker mål ind, og er pissesur, når vi taber. Han er god til at bygge sig selv op før hver en kamp. Dermed ikke sagt, at alt lykkes for ham hver gang, men han er sulten efter at lære og ydmyg.”

Anders Lindegaard er i øjeblikket med sine holdkammerater til afslutningsfest i Aalesund, men den mulige transfer kan falde på plads først i den kommende uge.

Forrige artikel

Schmeichel: Held og lykke Anders!

Næste artikel

Kongen støtter de hjemløse i Frankrig

ANNONCE