Når nyheder som fyringen af Ruben Amorim tikker ind, er det så stor en sag, at det er noget, som folk i andre klubber skal forholde sig til.
Sådan var det også for Nuno Espirito Santo, som er West Ham-manager og derudover landsmand med Amorim, der blev forholdt nyheden på dagens pressemøde forud for Hammers’ kamp tirsdag aften mod Nottingham Forest.
– Ligesom alle andre, er jeg overrasket og ked af det. Han er portugisisk og ung, men det er, hvad jeg tænker, og vi ved, hvordan branchen fungerer, siger Espirito Santo.
Han har dog prøvet at stå i Amorims situation før – så sent som tidligere på sæsonen, da han fik sparket i Nottingham Forest – så han giver lige sin yngre landsmand et par råd med på vejen.
– Tag hjem, få en ordentlig genstart og gør dig klar til næste udfordring. Sådan er livet. Det går op og ned, siger han i ægte Helmig-stil.






