(Getty Images / Manchester United)
Hvis ikke du har fulgt med i Uniteds transfervindue, fordi du har ligget og solet dig ved strandene i Sydeuropa de sidste par uger og nu gerne vil opdateres på, hvad der er sket med Mbuemo, Gyökeres, Rashford, Sancho og alle de andre — så bliver du nok slemt skuffet, når du læser denne artikel. For der er, mildest talt, ikke sket en skid.
Vi på OldTrafford.dk dækker ikke den daglige rygtebørs i sommerferien, men vi vil alligevel give jer et lille overblik over de seneste rygter og en status på, hvor Ruben Amorims United-trup står, nu hvor spillerne er vendt tilbage til træning på Carrington i denne uge.
Køb
United kan tilsyndeladende kun koncentrerer sig om ét indkøb af gangen. Til trods for, at Cunha kom i land inden transfervinduet nærmest var åbnet og Mbeumo var meget tæt på at følge trop, er Cunha her i midt Juli stadig det eneste indkøb, selvom de fleste var enige om, at United trænger til forstærkninger på flere positioner.
Bryan Mbeumo
Uniteds store transfermål for sommeren var — og er formentlig stadig — Bryan Mbeumo. Til trods for at det for godt en måned siden var tæt på et ’here we go’, er vi ikke kommet meget tættere på, at Mbeumo kan trække i den røde United-trøje. Det har været en langtrukken tovtrækning mellem klubberne, og det er det stadig.
United har budt lidt over 60 millioner pund, men Brentford nægter at acceptere buddet. Ineos og Sir Jim Ratcliffe har til gengæld gjort det klart, at United ikke længere vil betale ”overpris” for spillere. Ifølge The Guardian har Brentford nu svaret igen ved at hæve prisen til 70 millioner pund.
Det virker derfor ikke til, at en afklaring er lige om hjørnet. Det, der for fem uger siden lignede en sjældent hurtig — og tiltrængt — eksekvering, er nu i stedet ved at udvikle sig til et regulært transfermareridt. Og det er det sidste, Ruben Amorim har brug for midt i forberedelserne til at rette op på den skrækkelige sidste sæson.
Om det er klogt af Ineos at afvente og gøre op med den såkaldte “United-tax” – eller om det bare er at skyde sig selv i foden og ødelægge pre-season, fordi Amorim stadig mangler de rigtige spillere – må være op til den enkelte at vurdere.
Emiliano Martinez
En anden spiller, hvor rygterne om et skifte til United igen er blusset op, er Emiliano Martinez. Der har ellers længe været relativt stille på målmandspositionen, efter det stod klart, at man formentlig ikke kan — eller vil — skille sig af med André Onana.
Nu er Onana imidlertid løbet ind i en skade, som betyder, at han som minimum misser hele pre-season og formentlig også de første par Premier League-kampe. Ifølge flere medier, er United og Aston Villa i forhandlinger, men der skal stadig arbejdes for at få en aftale på plads. Martinez skulle selv være positivt indstillet på et sommerskifte til Old Trafford.
Villa skulle eftersigende kræve op imod 40 millioner pund for den 32-årige argentiner, mens United foreløbig kun er villige til at betale omkring 33 millioner pund. Hvor den transfer ender, er svært at spå om. En ny målmand står dog meget højt på min personlige ønskeliste.
Viktor Gyökeres
Viktor Gyökeres-handlen kommer ikke til at ske. Svenskeren er millimeter fra at blive præsenteret i Arsenal. Gyökeres blev for nylig spottet i en lufthavn i London, og Sky Sports melder, at Arsenal betaler 55 millioner pund plus op til 10 millioner ekstra i diverse bonusser.
Andre rygter
Vi starter “andre rygter” sektionen ud med at rygte om André – altså ham fra Wolves. Den 24-årige centrale midtbanespiller er en eftertragtet herre, der kan hentes for knap 3o millioner pund. United og Liverpool meldes som de heftigste bejlere lige nu ifølge MEN.
Arsenal flirtede i lang tid med både Gÿokeres og Benjamin Sesko. De er gået med Gÿokeres, og Sesko er derfor stadig til rådighed og blevet tilbudt til både United og Liverpool ifølge TBR Football. Sesko kan hentes for omkring 60 millioner pund skriver MEN
Og så lige et sidste rygte også. Nicolas Jackson er røget bag i køen i Chelseas angriber-kabale og linkes til United. Det må for guds skyld ikke ske, at vi henter ham. Nej tak!
Salg
Det står de også klart for de fleste, at hvis United ønsker at handle, så skal der også sælges. Der er i øjeblikket 5 spillere, der ikke træner med resten af truppen, som United desperat forsøger at skille sig af med.
Jadon Sancho
Han meldes tæt på Juventus. Præcis som han også gjorde for én måned siden … De personlige vilkår er på plads mellem Juventus og Sancho, og nu afhænger det af, om United er villige til at sælge ham for de 15 millioner pund, som Juventus er klar til at betale. Noget, der rygtes, at United overvejer. Mit bud er, at der ikke går længe, før United — omsider — slipper af med Jadon Sancho.
Om det lige nøjagtigt bliver til Juventus eller til anden side er mere usikkert.
Marcus Rashford
Der er nærmest ikke den storklub, Rashford ikke er blevet rygtet til. Alt fra Barcelona og Bayern München til Chelsea — og nu sågar Liverpool. Selv skulle Rashford efter sigende være varmest på Barcelona, hvor det længe har lydt, at han er villig til at halvere sin løn for at hjælpe skiftet på vej. Barcelona er dog ikke meget for at købe Rashford, men vil i stedet forsøge at lande en lejeaftale med købsoption. Noget, United ikke er specielt interesseret i, hvilket har trukket forhandlingerne i langdrag.
Rashford er næsten helt sikkert ikke at finde i United efter 1. september, men jeg tror godt, vi kan komme relativt tæt på deadline, før der sker noget. Lige nu virker Barcelona som det mest realistiske skifte.
Alejandro Garnacho
Han er også rygtet til flere andre topklubber. Længe var Napoli en seriøs bejler, men det virker mindre sandsynligt nu. For et par uger siden satte United angiveligt salgsprisen på Garnacho op til 70 millioner pund — en pris, jeg ville falde bagover stolen, hvis nogen rent faktisk vil betale.
Der florerer mange løse rygter om interesse – og der har sågar været snak om, at han skulle finde sin vej tilbage på træningsbanen med resten af truppen. Et nært forestående salg virker dog ikke lige om hjørnet.
Antony
Der er ikke mange rygter om Antony for tiden. United ønsker ikke at sælge ham billigt, da det ellers vil tælle som et tab i Uniteds PSR-regnskab — og der er ingen, der vil betale de 32,5 millioner pund, som United er ude efter. En lejeaftale med købsoption virker som det mest realistiske.
Betis er igen de varmeste bejlere, efter at have fået frigivet nogle midler fra salget af Johnny Cardoso (30 millioner euro) til Atlético Madrid.
Tyrell Malacia
Han er sat til salg for helt ned til 3 millioner pund, og Celtic skulle angiveligt have vist interesse. Han er lidt ligegyldig, og summen er så lav, at det også bliver lidt ligegyldigt.
Husk at United allerede på lørdag spiller deres første træningskamp, når man på Strwberry Arena i Stockholm tager imod Leeds kl 15.
Jeg er skuffet, på mange måder…
Selv om Mbeumo utvivlsomt er et godt køb, kan vi altså få meget andet for 70 mio!!!!, og nej vi skal ikke falde i den brønd, de
r bøjer sig for andres urealistiske valideringer. Hvis Brentford, kan undvære 60 mio, som indtægt, i den bette klub de er, så skal de beholde spilleren, og tage chancen på, at hans motivation forsætter, efter sådan et show!
Ét indkøb (tæller ikke de små beløbs spillere der evt er kommet ind) er meget skuffende. Bevares, hvis ikke pengene er til det, er det jo et problem og en træls udfordring, men så skal vi da netop ikke bruge 30-40 mio på Martinez 😱 – føj for en træls spiller at få i truppen, ligesom Jackson og Sesko, der bestemt ikke er pengene værd. Går vi dén, desperate vej, har vi jo intet lært af tidligere tider, eller emmer af fornuft og fremtid.
Ja, det er træls at miste penge på spillere der er købt i dyre domme, men de har så dårlig værdi, at det handler om, blot at komme af med dem nu, så de ikke i fremtiden kan forpeste klubben internt.
Niveauet til PL har Sancho, Malacia og Antony bare ikke.
Ganarcho er måske 300 mio værd, så tag pengene og løb!
Rashfords situation er lidt en parodi, i mine øjne.
Han vil rigtig gerne,ifølge rygterne og nok også eget udsagn, til Barcelona.
Barcelona vil ikke betale, fordi de ikke kan!
De har brugt 100 mio, på en spiller fra den danske Superliga!
Rashford må da undre sig lidt over dét, og sin situation generelt.
Barcelona vil ikke købe ham, vil gerne leje, måske… Udtalelserne er meget små, og interessen vist ikke så stor…
I Aston Villa, blev han ikke fast starter, og de ville ikke købe ham!
Det lader ikke til, at klubberne står i kø, for at købe ham, for de 300 mio, der jo egentlig er småpenge…
Mit gæt er, at Rashford bliver desperat og vælger Fenerbahce eller lign, 5 min i lukketid…. Forhåbenligt med betaling ved kasse ét!
Jeg forudser en fiasko af et transfervindue, hvor vi brænder inde med spillere der ikke skal være i klubben, og vi ikke kan få kapital til nye, og vi derfor mangler 4-5 spillere i truppen når sæsonen starter…
Puuha, der skal snart ske noget….
Jeg er stadig mest interesseret i salg, da de spillere virkelig ikke er til noget gavn! – så hellere undvære forstærkninger, hvis bare de spillere, kan blive solgt ..