U18 hentede årets første sejr

United skulle blot bruge lidt mere end et minut, før de var på sejrskurs på Carrington. Walisiske Tom Lawrence driblede på kanten af feltet, inden han…

United skulle blot bruge lidt mere end et minut, før de var på sejrskurs på Carrington. Walisiske Tom Lawrence driblede på kanten af feltet, inden han sendte bolden igennem benene på en Leeds-forsvarer og forbi målmanden.

Leeds overtog herefter det meste af spillet og pressede på for en udligning. United var dog bedre til at spille sig til store chancer, og Ezekiel Fryers måtte se et forsøg prelle af mod overlæggeren.

Efter 38 minutter fik Leeds så gjort det til 1-1. Leeds” venstreback, Lewis Turner, var gået med frem og modtog bolden på kanten af feltet. Med højrebenet fyrede han af mod nærmeste stolpe og overraskede Joe Coll i United-kassen, og keeperen burde være nået hurtigere ned til forsøget.

United fik endnu en stor mulighed før pausen, men James Weir fik ikke afsluttet ordentligt, da han så sig selv fri med Leeds-målmanden.

Et kvarter inde i anden halvleg kom målet til 2-1. Sam Byrne og Tom Lawrence kombinerede flot i feltet, og da sidstnævnte blev nedlagt, pegede dommeren med det samme på pletten. Lawrence tog sig selv af straffesparket og scorede sikkert.

Leeds forsøgte at kæmpe sig tilbage i kampen, men havde ikke de fornødne midler. I stedet kunne United gøre det til 3-1 et par minutter før tid. United tog et hjørnespark kort og kombinerede sig forbi hele Leeds-forsvaret ind i feltet, hvor Jack Barmby ubesværet kunne sætte bolden i nettet.

Manchester United 3-1 Leeds United
2″ 1-0 Tom Lawrence
38″ 1-1 Lewis Turner
60″ 2-1 Tom Lawrence (pen.)
87″ 3-1 Jack Barmby

Opstilling
Coll; Hendrie, Fryers, McCullough, Blackett; Barmby, Lawrence, Weir, Rothwell, van Velzen; Byrne.

Bænken: McNair, Jacob, Dalley, Rowley, Gorré.

Forrige artikel

Capello vil bruge småskadet Rooney

Næste artikel

Fletcher for fuld skrue

ANNONCE