Efter 13 nederlag på stribe til Uniteds u18-hold, har United nu fået vendt bøtten. På en uge er det blevet til to sejre og en uafgjort. I dag gæstede West Bromwich, og i storm og regn var det United, som var bedst fra start til slut.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
3-0 stod det efter de 90 minutter, takket være først et flot solomål af Zachary Dearnley, inden Darren Buffonge sikkert sendte et straffespark i nettet til 2-0. I anden halvleg sendte højreback Tyler Reid kuglen i nettet til 3-0, efter et par fine træk på kanten.
United sad på spil og chancer, og kunne have vundet større. Dog havde gæsterne enkelte muligheder, der blev reddet af United-defensiven.
Højreback Tyler Reid spillede en flot kamp, ligesom Callum Gribbin for første gang i længere tid dominerede og kontrollerede kampen rent offensivt for United. Desuden viste Buffonge gode takter i front. Buffonge har været ude med skade, siden han kom til fra Fulham i efteråret, men virker nu tilbage og i form igen.
UNITED: Oliver Byrne; Tyler Reid, Tyrell Warren, Jimmy Dunne, Jake Kenyon (72′ Faustino Makela); Zachary Dearnley, Charlie Scott, Tosin Kehinde (64′ Kanye Roberts), Callum Whelan; Callum Gribbin, Darren Buffonge (64′ Indy Boonen).
Reserver: Illias-Moutha Sebtaoui, Aidan Barlow.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her