U18: Sejr ude mod Bolton

Uniteds unge talenter hentede i dag en sejr på 0-2 ude mod Bolton.

Uniteds u18-mandskab gæstede i dag Bolton, og kunne efter en stærk præstation rejse hjem med en sejr på 0-2. Målene blev sat ind i anden halvleg af Oliver Rathbone og Callum Gribbin.

Det er ikke blot førsteholdet der har problemer med massevis af skader, også u18-holdet døjer med en lang skadesliste, og kan næsten mønstre et helt hold af skadede spillere. Derfor var der i dag spilletid til et par helt unge u15 og u16-spillere.

Blandt andet kom 15-årige Ethan Hamilton ind på den offensive midtbane i anden halvleg. Den unge skotte kom til United tidligere på efteråret, og spås en stor karriere. Der var også spilletid til Travis Johnson i sejren mod naboerne fra Bolton.

United kom foran ti minutter efter pausen, da Oliver Rathbone sendte bolden ind langt udefra, og scorede dermed sit fjerde sæsonmål. Kort før tid kunne Callum Gribbin så sikre sejren, da han inde i feltet sikkert sendte bolden i nettet.

United-spillerne kendte Boltons keeper særdeles godt, da det nemlig er en United-spiller. George Dorrington er på kontrakt i United, men grundet hård konkurrence om målmandsposten på u18-holdet, er han på tre måneders ungdomslån til Bolton. Derfor stod han altså i dag reelt set overfor sine normale holdkammerater.

Næste kamp for United er på fredag, hvor Liverpool kommer til Altrincham. Derpå venter Bury i 3.runde af FA Youth Cuppen, i en kamp der spilles på Old Trafford.

United: Dean Henderson; Tyler Warren, Axel Tuanzebe, Tyler Reid, Cameron Borthwick-Jackson; Zachary Dearnley (65′ Johnson), Charlie Scott (70′ Hamilton), Callum Gribbin, Devonte Redmond, Oliver Rathbone; Marcus Rashford.

Ubenyttede reserver: Oliver Byrne, Callum Whelan, Jimmy Dunne.

Forrige artikel

Smalling: Troede ikke den var inde

Næste artikel

- Jeg havde brug for det mål

ANNONCE