U18: Skuffende exit skal hurtigt glemmes

På trods af gårsdagens exit fra FA Youth Cuppen, regner u18-træner Kieran McKenna med, at flere af hans unge talenter vil gå hele vejen i United.

Uniteds u18-talenter røg i går aftes ud af det prestigefyldte FA Youth Cup, efter Southampton på få minutter nettede to gange, og dermed kunne rejse fra Old Trafford med en sejr på 1-2 i kufferten.

Men på trods af den enorme skuffelse, er u18-træner Kieran McKenna fortsat optimistisk, og tror på, at flere af spillerne går en stor fremtid i møde.

– Der er masser af talent der, det er der ingen tvivl om. Som klub kan man ikke hænge sin hat på succes i Youth Cuppen, for det er en knock-out turnering, hvor det afgøres på en enkelt kamp. Vi har generelt ikke tabt mange kampe, men er ude af turneringen efter en kamp.

– Vi ønskede at gøre det godt i turneringen, men vi har også sat os andre mål. Som gruppe har spillerne sat sig nogle høje mål, og vi skal nu sørge for at holde dem fast på det i den kommende tid, sagde McKenna efter nederlag i går aftes.

Kampen blev spillet på Old Trafford foran et par tusinde tilskuere. Blandt tilskuerne var blandt andet manager Jose Mourinho, chef for akademiet Nicky Butt, legenden Sir Bobby Charlton, samt en række førsteholdsspillere.

Men på trods af den fine opbakning, lykkedes det aldrig for talenterne at ramme det høje niveau, der ellers har kendetegnet mandskabet i løbet af efteråret, hvor der er scoret massevis af mål.

– Jeg synes vi dominerede kampen, selv om vi aldrig fik spillet til at glide som vi ved vi kan. Men vi kontrollerede kampen, og skabte nogle gode muligheder. Ni ud af ti gange vil jeg mene vi ville have vundet og være klar til næste runde.

– Men fodbold er et sjovt spil, specielt på ungdomsniveau. Det er en god gruppe drenge, men de er naturligvis kede af det lige nu. De ønskede virkelig at gøre det godt i denne turnering. Som gruppe må de nu rejse sig og præstere i resten af sæsonen, og på det individuelle plan må vi se hvem af dem, der kan bruge dette bump på vejen i deres karriere, lød det fra Kieran McKenna.

Uniteds u18-hold er pt nummer to i ligaen, fire point efter naboerne fra Manchester City. I weekenden skal Angel Gomes og co op mod West Bromwich.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Pardew: Vi skal lukke af i defensiven

Næste artikel

- Altid klar til at lytte på bud

ANNONCE