– Altid klar til at lytte på bud

Jose Mourinho er altid klar til at lytte på bud, såfremt der skulle være interesse for en af hans spillere.

Vi nærmer os med hastige skridt transfervinduet i januar. Et vindue der både er hadet og elsket af managers verden over. For bedst som sæsonen er i gang, kan der pludselig flyttes rundt på spillere. Både på godt og på ondt.

United har traditionelt aldrig været specielt aktive i januar-vinduet, men det forventes alligevel, at Jose Mourinho vil ændre lidt på sammensætningen af truppen i løbet af de kommende seks ugers tid.

Blandt andet regner de fleste eksperter med, at enkelte spillere vil forlade Old Trafford for at finde mere spilletid. Og Mourinho siger nu, at han ikke vil stå i vejen for et skifte, hvis omstændighederne er i orden.

– Jeg er altid klar til at lytte på bud på alle spillere. Derudover er jeg altid parat til at lytte til spillerne selv. Så hvis en spiller ikke er tilfreds og kommer til mig, jamen hvis der så kommer et bud der kan accepteres, vil jeg aldrig stå i vejen for et skifte, heller ikke selv om det er til en rival.

– Da Mata i 2014 forlod Chelsea til fordel for United, var det ikke et problem for mig. Jeg er altid klar til at lytte, siger Mourinho i følge the Independent.

Efter tilgangen af Zlatan, Pogba, Bailly og Mkhitaryan i sommers, skulle bestyrelsen i United have bedt Mourinho om at sælge ud af truppen, hvis der skal nye folk ind i løbet af den kommende måned. 

Her er det specielt spillere som Memphis og Schneiderlin der kan stå for skud. De to spillere har ikke fået meget spilletid under Mourinho, og er flere gange blevet rygtet væk fra Old Trafford. Mourinho understreger dog, at han er ganske godt tilfreds med sin nuværende trup.

– Jeg er glad for den trup jeg har, og ville gerne have denne trup samlet til sommerpausen. Jeg kommer ikke til at gå til en spiller, og sige at han skal skifte fordi jeg er utilfreds med ham, lyder det fra Mourinho.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

U18: Skuffende exit skal hurtigt glemmes

Næste artikel

Pardew: Zlatan er som en gud

ANNONCE