U18: Uafgjort i mini-derby

United og City bragede sammen i lørdags i det der kaldes “mini Manchester-derby”.

United spillede i lørdags lokalderby mod City, i en kamp med masser af intensitet. City var klart bedst i første halvleg, hvor ikke mange ting lykkedes for United. Anden halvleg var langt bedre for Paul McGuinness’ tropper, som dog først i slutningen af kampen fik udlignet.

Flere af Uniteds unge spillere skulle lige i gang, efter de i midtugen havde været en tur i Ukraine og spille UEFA Youth League. City havde fordel af at spille hjemme mod Bayern München, og havde derfor ikke en lang rejse i kroppen.

Citys Daniel Lema bragte de blå i front, efter United minuttet forinden havde haft en stor chance ved Sean Goss. United svarede dog fint tilbage, og Ashley Fletcher samt Andreas Pereira fik begge testet keeperen.

Fletcher havde faktisk bolden i nettet, men blev dømt off-side. Ligesom United kort efter pausen var tæt på et straffespark da den ene liniedommer vingede for straffe, men kampens dommer afviste sin makker.

United fik dog et straffe senere i kampen, et straffe som blev fremtvunget af indskiftede Scott McTominay. Den unge kantspiller kom ind i stedet for en skadet Andreas Pereira, og han skabte en masse gode ting offensivt på de små ti minutter han fik på banen.

Et godt løb i feltet af McTominay blev stoppet ulovligt, og Joshua Harrop scorede på det efterfølgende straffespark. United var endda tæt på at snuppe sejren i overtiden, da Demetri Mitchell havde et skud på stolpen.

United topper efter ni kampe gruppen med 19 point, et mere end Everton som dog har spillet to kampe færre end United. West Bromwich er modstanderen på lørdag, og forhåbentlig kan u18-talenterne klare hvad førsteholdet ikke magtede sidste uge, nemlig at besejre WBA hjemme.

City u18 1 – 1 United u18

Joel Pereira
Callum Evans – Ben Barber – Ryan McConnell – Nicholas Ioannou
Joshua Harrop – Matthew Willock – Sean Goss – Demetri Mitchell
Andreas Pereira
Ashley Fletcher

Udskiftninger:
64′ Devonte Redmond ind, Matthew Willock ud.
83′ Scott McTominay ind, Andreas Pereira ud.

Ubenyttede reserver:
Dean Henderson & Cameron Borthwick-Jackson.

Målscorere:
1-0 Daniel Lema.
1-1 Joshua Harrop (straffe).

Forrige artikel

Rooney: Vi har svigtet Moyes

Næste artikel

Evra ked af Pogba-exit

ANNONCE