Rooney: Vi har svigtet Moyes

Wayne Rooney giver spillertruppen skyld for David Moyes’ dårlige start i United.

David Moyes har været skydeskive for meget kritik siden han tog det store spring fra Everton til Manchester United. Tre Premier League-nederlagh i syv kampe har bestemt ikke hjulpet skotten i sin kamp for at vinde arbejdsro.

Ifølge Wayne Rooney er det dog forkert at sigte på Moyes, når der skal findes syndebukke.

– Manageren er under pres, og det er os som spillertrup, der har svigtet ham. Vi må stå sammen om manageren og vise noget fighterånd, præcis som vi gjorde i Sunderland, så skal vi nok komme os, siger Rooney til engelske medier.

United vendte for første gang i Moyes’ regeringstid nederlag til sejr på få minutter, da Sunderland blev slået 2-1 lørdag aften.

Forrige artikel

Glazers overvejer aktieemission

Næste artikel

U18: Uafgjort i mini-derby

ANNONCE