U21: Petrucci sikrede sejren

Med et flot frisparksmål sikrede italienske Davide Petrucci i går Uniteds u21-hold sejren mod Leicester.

United har i løbet af januar sendt en masse unge spillere på udlån, og derfor vil det u21-hold som træner Warren Joyce har til rådighed i den kommende periode være ganske ungt. De fleste spillere vil være den stamme fra u18-holdet der rykkede et trin op i sommers.

I går blev det også til et gensyn med målfarlige James Wilson, der har været ude med en ankelskade de seneste uger. Og den stærke angriber viste god form, og spillede en glimrende kamp for United.

Blot en enkelt gang blev der jublet efter scoring. Det skete efter 35 minutters spil, da italienske Davide Petrucci fornemt sendte et frispark i nettet, og sikrede dermed United alle tre point.

Begge hold havde chancer til flere mål, men det lykkedes ikke at få netmaskerne til at blafre yderligere. Næste gang holdet er i aktion er på mandag, hvor West Ham gæster Manchester.

Leicester u21 0 – 1 United u21: Ben Amos; Saidy Janko, Reece James, Michael Keane, Donald Love; Jesse Lingard, Ben Pearson, Joe Rothwell, Davide Petrucci, Andreas Pereira (90′ Patrick McNair); James Wilson.

Ubenyttede reserver: Pierluigi Gollini, Liam Grimshaw, Louis Rowley, Matthew Willock.

Forrige artikel

Manchester United tager til USA på pre-season

Næste artikel

United afviste bud på Lingard

ANNONCE