U21: Vigtig sejr mod Middlesbrough

Uniteds reserver hentede i går aftes en vigtig sejr i kampen mod Middlesbrough, og er atter i spidsen af u21-ligaen.

Med mange unge spillere på førsteholdet, har Warren Joyce i øjeblikket noget af et puslespil, når han skal samle et hold til u21-kampene. Mange skader har medført, at unge talenter som Riley, Fosu-Mensah, Borthwick-Jackson og senest Rashford alle er med omkring van Gaals trup.

I gårsdagens kamp havde Joyce et par af disse spillere med, og United hentede en vigtig sejr på 2-1 mod Middlesbrough, og er dermed atter tilbage i spidsen af u21-ligaen. To point foran Sunderland, og med en kamp mere i hånden.

Donald Love, der har fået debut indenfor de seneste uger, måtte tidligt udgå med skade, og er dermed nyeste navn på den lange skadesliste. United tog i pausen Joe Riley ud, mens Januzaj fik en times tid. Begge vil formentlig være en del af truppen onsdag mod Watford i Premier League.

Derimod var der fuld spilletid til Andreas Pereira og James Weir, der nok næppe vil være involveret onsdag aften på Old Trafford. Uniteds scoringer kom via et straffespark fra netop Pereira, og så et sent selvmål fra Boro.

UNITED: Joel Pereira; Donald Love (28′ Sadig El Fittouri), Paddy McNair, Ro-Shaun Williams, Joe Riley (45′ Tyrrel Warren); Regan Poole, Devonte Redmond; Joe Rothwell, Andreas Pereira, James Weir; Adnan Januzaj (60′ Scott McTominay).

Bænken: Dean Hendersen, Demetri Mitchell.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

Forrige artikel

Martial og Darmian er klar

Næste artikel

LvG: Pressen skal give Rashford ro

ANNONCE